1392

F/S Fodbolds U15 piger Fynsmestre 2010

F/S Fodbold - Nyheder
31. oktober 2010 - 21:43 af: Steen Klingenberg

Faldsled/Svanninge Fodbolds U15 piger kunne i dag sikre sig Fynsmesterskabet i Fyns bedste række en runde før sæsonens afslutning. Korup IF kom på besøg og målt efter sidste kamp mod dette hold, som endte med en smal 1-2 sejr til F/S efter en meget lige kamp, var intet afgjort på forhånd.

Det var derfor en flok meget tændte og koncentrerede piger, der efter bare 12 sekunder bragte sig foran, da der var aftalt 110% højt pres og mod sædvane opspil gennem midten af banen i de første 10-12 minutter. Denne taktik gav endnu et mål godt 1 minut senere, hvorefter Korup endelig 'vågnede' til dåd.



Efter 15 minutter gik F/S gik tilbage i deres mere vante opstilling, hvor possession, temposkift og spil via kanterne er nogle af kodeordene. Kampen var reelt afgjort, da F/S i starten af 2.-halvleg bragte sig foran med 3-0, men det tjener til Korup ære, at de kæmpede bravt gennem hele kampen og på et af deres forholdsvis få besøg i vores ende, via kontraangreb, fik reduceret til 1-3. F/S kunne dog øge sit forspring og kampen ender efter yderligere to scoringer 5-1, hvorefter champagne-propperne sprang.

Holdet spiller sidste kamp mod Fraugde IF i kommende weekend. Toppen af rækken har primært været en kamp mod de evige rivaler fra OB, hvor pigerne fra Sydfyn i denne sæson trak det længste strå gennem en uafgjort kamp og en fortjent 3-1 sejr på hjemmebane. Holdet har dermed ikke tabt i år, men kun sat point til mod nævnte OB og Næsby, som i sidste weekend gav kamp til stregen, da F/S først i de sidste minutter kommer på 3-3 mod et tændt og godt spillende Næsby-hold.

Link til U15-rækken: http://www.dbufyn.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/position.aspx?poolid=106656

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Nyhed - fodbold
U14-Drenge med sejr på 2-1 over Øens prestigeklub nr. 1 - OB!
Til gårsdagens topkamp imod OB i Ådalen ...
Så fik F/S Fodbold sin første landsholdsspiller...
I sidste weekend fik F/S Fodbold 'sin' f ...
Flot U13-drenge kamp imellem F/S og B1909 d. 13.5.2012
F/S-drengene løb på banen som rækkens nr ...