|
| Kommunemesterskaber i Svanninge F/S Fodbold - Nyheder 27. februar 2011 - 19:21 af: Steen Klingenberg Kommende weekend (4.- 6. marts 2011) afholdes Kommunemesterskaberne (indendørs) i et samarbejde mellem F/S Fodbold og kommunens Fodboldråd. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at kommunen klubber mødes til en gang indendørs lige inden udendørssæsonen går i gang. Deltagerne spænder lige fra de helt små U6-spillere op til de næsten voksne U19-herrer, så der bliver masser af børnefodbold, hvor deltagelse og oplevelse er i højsædet, men stævnet giver også de lidt større (fra U13) mulighed for at kæmpe om 'kommunemesterskabet' i deres respektive rækker. For U18 piger og U19 herrer er der desuden i år sat futsal på programmet.
Stævnet spilles både i Svanninge Hallen og i Korinth Hallen, som F/S Fodbold til lejligheden har lejet sig ind i, da en hal ikke er nok til at afvikle det efterhåden store stævne.
Vi håber, at så mange som muligt vil komme ned og støtte de lokale helte fra kommunens klubber.
Se nærmere info i kampprogrammet. |
 |